Når virksomheden har mere end ét sted, er det sjældent realistisk at teste det interne net på dem alle. Spørgsmålet er derfor, hvilke lokationer der skal med, og hvad resultatet fra én lokation siger om de andre. Svaret hviler på, hvor ens stederne faktisk er sat op. Er filialerne bygget efter samme skabelon, kan én eller to af dem sige noget om resten. Er de vokset hver for sig, siger en test på hovedkontoret meget lidt om lageret.
IT-afdelingens opgave før testen er at kunne svare ærligt på, hvor ens stederne er, og at vælge lokationer ud fra det svar, ikke ud fra hvor det er nemmest at sætte testeren.
Hvorfor lokationerne ikke altid er ens
Selv i en virksomhed med en fast standard opstår der forskelle over tid. En filial er overtaget ved et opkøb og har beholdt sit eget udstyr. Et lager er sat op af en lokal leverandør, fordi det skulle gå hurtigt. Et fjernkontor har kun et par medarbejdere og har aldrig fået samme opmærksomhed som hovedsædet.
Forskellene kan handle om nogle få ting:
- Netværksudstyr · andre switche, routere og firewalls, eller samme udstyr med en ældre opsætning.
- Opdeling af nettet · hovedkontoret er opdelt, mens filialen har ét net til alt.
- Lokale servere · en filial har sin egen fil- eller printserver, eller en domænecontroller, der står i et skab.
- Lokalt udstyr · kameraer, adgangskontrol og andet, der er koblet på uden om IT.
- Fysisk sikring · et serverrum med lås på hovedkontoret, et åbent skab på lageret.
Microsoft fremhæver i sine anbefalinger for Active Directory, at domænecontrollere skal være fysisk sikret, også i filialer og på fjerne steder. Det er et eksempel på, hvor forskellen mellem lokationer kan få betydning for hele miljøet. → Domænecontrollere
Kortlæg forskellene før valget
Start med en enkel oversigt over hver lokation: hvilket udstyr der står der, hvem der har sat det op, hvornår det sidst blev ændret, og hvordan stedet er forbundet til resten. Oversigten bliver også en del af det materiale, testeren skal have. → Netværkstegning og systemoversigt
Når oversigten ligger der, kan lokationerne grupperes. Steder med samme opsætning og samme leverandør hører til én gruppe. Steder med egen historie hører til hver sin. Det er grupperne, ikke antallet af adresser, der afgør, hvor mange steder testen skal omfatte.
Vær kritisk over for oversigten. Står der, at alle filialer er ens, så spørg, hvornår det sidst blev kontrolleret. Et af de mest nyttige resultater fra en test på flere steder er netop at se, om standarden holder.
Sådan vælger I lokationerne
Et par principper hjælper med at gøre valget forsvarligt.
- Hovedkontoret eller det sted, hvor de centrale systemer står · her er konsekvensen af et fund størst.
- En repræsentant for hver gruppe · en filial, der ligner de andre, kan stå for gruppen.
- De steder, der skiller sig ud · opkøbte enheder, steder med lokale servere og steder med egen leverandør.
- Steder med fysisk lettere adgang · et lager med mange besøgende eller et kontor i et delt hus.
Skriv begrundelsen for valget ned. Den skal kunne læses af den, der om et år spørger, hvorfor lageret ikke var med.
Overvej også at sprede lokationerne over flere test. Hvis hovedkontoret testes hvert år, kan en ny gruppe af filialer komme med hver gang, så alle steder over tid er blevet set. Det kræver, at valget og rækkefølgen står i driftsplanen, og at resultaterne kan sammenlignes fra gang til gang.
Testerens adgang på hvert sted
Testeren kan arbejde på stedet, gennem en testenhed eller via forbindelsen fra en anden lokation. Valget påvirker, hvad resultatet siger. En test fra hovedkontoret mod filialens net viser, hvad der kan nås over forbindelsen. En test med en enhed i filialens eget stik viser, hvad en person på stedet kan nå. → Testerens udgangspunkt på det interne net
Hvor en testenhed skal placeres på flere steder, skal hver enhed have sin egen aftale om placering, forbindelse og fjernelse. → Testenhed på jeres netværk
Glem ikke de lokale kontaktpersoner. På et lager uden IT-personale skal der være en, der kan sætte en enhed i stikket, tage den ud igen og ringe til IT, hvis noget holder op med at virke. → Kontaktpersonen i IT under testen
Når resultaterne er forskellige
Får testen forskellige resultater på to steder, der burde være ens, er det et fund i sig selv. Det betyder, at standarden ikke holder, eller at den ikke er rullet ud. Rettelsen er sjældent kun at rette det ene sted. Den er at finde ud af, hvordan stedet kom til at afvige, og om andre steder har gjort det samme.
Spørg i den forbindelse til processen. Blev ændringen lavet af en lokal leverandør, som ikke kendte standarden? Blev filialen sat op, før standarden fandtes, og aldrig opdateret? Svaret afgør, om rettelsen er en opgave i driften eller en ændring i, hvordan nye steder bliver etableret. Hvis en lokal leverandør er involveret, skal aftalen med leverandøren også ses igennem, så standarden fremover står som et krav.
Fund, der går igen på alle steder, peger på skabelonen. Her er rettelsen at ændre standarden og rulle den ud igen. Opdelingen af nettet er et typisk eksempel. → Segmentering i dybden
Hvordan stederne er forbundet indbyrdes, og hvad forbindelserne giver adgang til, er et emne for sig. → Faste forbindelser mellem lokationer og partnere
Det skal I lade være med
- At teste hovedkontoret og antage, at resten ligner. Antagelsen skal kontrolleres.
- At vælge lokationer efter, hvad der er nemmest. De afvigende steder kan være de vigtigste.
- At glemme de opkøbte enheder. De kan have deres egen historie og leverandør.
- At sende en testenhed uden lokal kontaktperson. Nogen skal kunne tage den ud.
- At rette ét sted, når fundet ligger i skabelonen. Så kommer det igen på de andre.
Hvad kan og ikke kan konkluderes
En test på udvalgte lokationer viser, hvordan de steder var sat op, og om de lignede hinanden. Den kan bruges til at sige noget om andre steder i samme gruppe, men kun hvis det er dokumenteret, at de er sat op efter samme standard. Steder, der ikke indgik og ikke tilhører en testet gruppe, ligger uden for resultatet. Rapporten bør nævne, hvilke lokationer der indgik, og hvordan testeren havde adgang.
Tjekliste til valg af lokationer
- ☐ Findes der en oversigt over hver lokations udstyr, leverandør og forbindelse?
- ☐ Er lokationerne grupperet efter, hvor ens de er?
- ☐ Er de afvigende steder med i testen?
- ☐ Er begrundelsen for valget skrevet ned?
- ☐ Har hver lokation en kontaktperson under testen?
- ☐ Er det aftalt, hvordan testeren har adgang på hvert sted?
Kilder
- Microsoft Learn: Best practices for securing Active Directory: fysisk sikring af domænecontrollere i datacentre, filialer og på fjerne steder.
Senest gennemgået: oktober 2026.
Næste skridt
Del af: Artikler til IT-afdelingen
Læs også: Netværkstegning og systemoversigt · Domænecontrollere
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Penetrationstest hos Nielco IT
