Før en ekstern tester rører et eneste system, findes der allerede en mængde oplysninger om virksomhedens IT, som alle kan læse. De fortæller, hvilke systemer der bruges, hvor de står, og hvem der arbejder med dem. For IT-afdelingen er det relevante spørgsmål ikke, hvordan oplysningerne findes, men hvad de afslører, og om noget af det burde have været holdt internt. Svaret er sjældent, at det offentlige billede skal skjules helt. Det er, at det skal være bevidst og ikke tilfældigt.
En ekstern test, der ikke får udleveret detaljer fra jer, er nødt til at bygge på det, der er offentligt. Derfor er det offentlige billede også en del af det, testen siger noget om.
Hvad der typisk er synligt udefra
Oplysningerne kommer fra mange steder, og oplysningerne er lagt ud af gode grunde. Det er summen, der kan blive et problem.
- Domæner og navne · registrerede domæner og de navne, der peger på jeres systemer.
- Jobopslag · stillingsopslag til IT kan nævne konkrete platforme, versioner og leverandører.
- Medarbejdernes profiler · faglige profiler beskriver, hvilke systemer en person administrerer.
- Leverandørernes referencer · en leverandør kan fortælle, at den har leveret netop jeres løsning.
- Dokumenter på hjemmesiden · filer, der er lagt ud til kunder eller presse, kan indeholde interne navne.
- Svar fra systemerne selv · loginsider og fejlbeskeder, der viser produkt og udgave.
Hvordan IT bruger nogle af de samme kilder til at lave sin egen oversigt, er beskrevet i → Overblik over jeres internetvendte systemer.
Hvorfor det betyder noget for driften
Offentlige oplysninger er ikke nødvendigvis en svaghed i sig selv. At virksomheden bruger Microsoft 365, er ikke farligt at vide. Men oplysningerne bestemmer, hvor en angriber vil kigge først, og de kan gøre et andet fund mere alvorligt.
Et eksempel: Et jobopslag nævner en bestemt fjernadgangsløsning, og en medarbejderprofil fortæller, hvem der administrerer den. Hver oplysning er harmløs. Sammen peger de på et bestemt system og en bestemt person, og hvis løsningen samtidig mangler en opdatering, bliver vejen kort.
OWASP Web Security Testing Guide har et helt kapitel om indsamling af oplysninger, herunder lækager gennem søgemaskiner og indholdet på jeres egne sider. Det viser, at området regnes som en almindelig del af en test, ikke et særligt tillæg.
Fund, der kan komme ud af det
Når testeren arbejder med offentlige oplysninger, kan rapporten indeholde fund, som IT-afdelingen ikke altid forventer.
- Glemte systemer · navne, der peger på testmiljøer eller gamle løsninger, ingen længere vedligeholder. → Glemte subdomæner og gamle DNS-poster
- Interne detaljer i offentlige filer · brugernavne, servernavne eller interne stier i dokumenter, der ligger frit.
- Oplysninger om konti · tegn på, at medarbejderes arbejdsmail og adgangskoder indgår i læk fra andre tjenester.
- Versionsoplysninger · systemer, der fortæller præcis, hvilket produkt og hvilken udgave de kører. → Versionsoplysninger og fejlmeddelelser
Det tredje punkt kræver særlig opmærksomhed. Hvis testeren finder tegn på, at adgangsoplysninger er kommet i omløb, skal de berørte konti behandles, som om adgangskoden er kendt. → Skal adgangskoder nulstilles efter testen?
Aftal rammerne før testen
Det skal fremgå af opgaven, om testeren skal bruge tid på offentlige oplysninger, og hvor meget. I en kort test kan det være en lille del. I en test, der skal ligne en angribers udgangspunkt, kan det være en større.
Oplysninger om medarbejdere er personoplysninger. Aftal derfor, hvordan testeren må bruge dem, hvordan de opbevares, og at de slettes efter testen. Det er ikke en juridisk vurdering, men et spørgsmål, I bør have stillet. Datatilsynet har vejledning om behandling af personoplysninger, som kan være et udgangspunkt for jeres egen vurdering.
Aftal også, at testeren ikke kontakter medarbejdere eller forsøger at narre dem, medmindre det udtrykkeligt er en del af opgaven. Social engineering er en anden type afprøvning med egne aftaler.
Oprydning og rettelser
Rettelserne her handler mindre om teknik og mere om vaner. De fleste kan IT ikke gennemføre alene.
- Fjern det, der ikke skal være der. Gamle filer, testmiljøer og navne, der ikke længere bruges.
- Begræns detaljerne. Systemer bør ikke fortælle mere om sig selv, end brugerne har brug for.
- Aftal med HR og kommunikation. Jobopslag og pressemateriale kan beskrive kompetencer uden at oplyse versioner og interne navne.
- Styrk det, der ikke kan skjules. At platformen er kendt, er et argument for tofaktorgodkendelse og hurtige opdateringer. → Tofaktor med huller
Rettelserne bør tildeles ejere ligesom andre fund, så de ikke ender som gode intentioner. → Typiske fund i en ekstern test
Brug billedet i den daglige drift
Testerens beskrivelse af det offentlige billede er nyttig længe efter, at rapporten er lukket. Den viser, hvordan virksomheden ser ud for en udenforstående, der ikke har adgang til jeres dokumentation, og den kan bruges som tjekpunkt, hver gang noget nyt lægges ud.
Gør det til en fast del af ændringsstyringen at spørge, hvad en ny tjeneste fortæller om sig selv udefra. Når et system sættes i drift, en leverandør skifter, eller et projekt lukkes, ændrer det offentlige billede sig også. Det samme gælder, når en medarbejder med administratorrettigheder fratræder: profilen på nettet kan fortsat pege på virksomheden og de systemer, personen arbejdede med.
Et kort gennemsyn en gang imellem, udført af IT selv, fanger meget af det, testeren ellers ville finde. Det kan ske uden særlige hjælpemidler, fordi det handler om at læse det, alle andre kan læse. Formålet er ikke at efterligne en test, men at holde jeres egne spor ryddelige, så næste test kan bruge tiden på det, der er sværere at se.
Det skal I lade være med
- At forsøge at skjule alt. Mange oplysninger er nødvendige og kan ikke fjernes.
- At afvise fundene som ufarlige. Det er kombinationen, der tæller.
- At glemme personoplysningerne. Aftal brug, opbevaring og sletning.
- At lade IT bære oprydningen alene. HR, marketing og leverandører lægger også oplysninger ud.
- At overse tegn på lækkede adgangskoder. Behandl kontiene som kompromitterede.
Hvad kan og ikke kan konkluderes
Et fund om offentlige oplysninger viser, hvad der kunne ses udefra på testtidspunktet, og hvordan det hænger sammen med jeres systemer. Det er ikke en fuldstændig kortlægning af alt, der findes om virksomheden, og det kan ikke sige, hvad andre allerede har samlet tidligere. Oplysninger, der først er lagt ud, kan sjældent trækkes helt tilbage. Det, I kan styre, er, hvad der lægges ud fremover, og hvor godt systemerne er beskyttet, når de er kendte.
Tjekliste efter testen
- ☐ Er gamle filer, navne og testmiljøer fjernet eller lukket?
- ☐ Er systemer, der viser versioner, sat til at vise mindre?
- ☐ Er konti med tegn på læk behandlet?
- ☐ Er HR og kommunikation orienteret om jobopslag og offentlige filer?
- ☐ Er testerens oplysninger om medarbejdere slettet efter aftale?
Kilder
- OWASP Web Security Testing Guide, kapitlet om indsamling af oplysninger: oplysninger og lækager som del af en test.
- Datatilsynet: vejledning om behandling af personoplysninger.
Senest gennemgået: oktober 2026.
Næste skridt
Del af: Artikler til IT-afdelingen
Læs også: Versionsoplysninger og fejlmeddelelser · Skal adgangskoder nulstilles efter testen?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Penetrationstest hos Nielco IT